Tips til sommeren – DIY Escape Room ✂️

Så er sommeren landet, og skoleferien er over os. Det er dejligt at have masser af tid med familien, men hvad skal man egentlig bruge al den lækre fritid på? I kunne jo altid komme på besøg hos os, men måske leder I efter noget lidt tættere på hjemmematriklen? Så har vi et tip til jer her: det er faktisk muligt at lave et escape room derhjemme, og vi vil gerne hjælpe jer på vej!

Historien 📚🎭

Alle spil starter med en historie. Den behøver hverken være lang eller kompliceret, men den skal sætte stemningen og forklare dine spillere, hvorfor de skal grave dit hus igennem efter ledetråde. Den gode historie binder hele spillet sammen, så prøv at lave gåder, der passer til temaet. Hvis I laver et escape spil med vikingetema, et det lidt mærkeligt at bede dine venner lede efter en USB-nøgle. I kan få hjælp til gode idéer her.

Stemningen 🕯️🎶

I kan hurtigt lave en super fed atmosfære derhjemme, og I behøver ikke engang punge ud. Belysning sætter stemningen med det samme, så sluk lamperne og tænd op med stearinlys, hvis  I vil have jeres gæster til at gå i Harry Potters fodspor. I kan også finde masser af lydbilleder på youtube og spotify, der kan køre i baggrunden. Det er bare lidt nemmere at leve sig ind i en varulvejagt, hvis man kan høre ulvehyl i baggrunden – tjek det ud her.

Gåderne 🔍🗝️

Start med at bestemme jer for det endelige mål. Skal spillerne finde en nøgle til en skattekiste fyldt med slik? Så gem nøglen et godt sted, og lav ledetråde, der hjælper med at finde den.

Skriv tjek den gamle bog på et stykke papir, og klip det i mange stykker. Voila, nu har du et puslespil, der skal samles før man kan læse ledetråden. Sørg for at lægge sedlerne frit fremme, og marker, at spillet starter her. Så  understreger I ord på forskellige sider i en gammel bog. Skriv sidetallene på små sedler, og læg dem ind i balloner, før I puster dem op. Sørg for at spillerne har noget at poppe ballonerne med, ellers bliver det bare noget rod!

Når alle ordene er fundet, giver de en sætning, der hjælper spillerne videre. F.eks. Tjek den nederste skuffe ellerFørste tal i koden er 9.

I kan også ryste posen lidt, og skrive et par af ledetrådene i kodeskrift. Det tilføjer lidt mystik. Der findes masser af kodetyper, og den nemmeste er Cæsarkoden, der forskyder alfabetet et par gange. I kan finde en kodegenerator og masser af inspiration  hos kodemaskinen.

Protip: Sørg for at skrive ned, hvor du har gemt dine ledetråde. Man glemmer hurtigt, hvor man har lagt ting fra sig. 🙈

Hvis I gerne vil prøve kræfter med et escape spil derhjemme, men ikke lige har tid eller overskud til at være kreativ, kan I også tage et kig på Print + Klip + Escape. Det kan købes på vores hjemmeside og printes ud derhjemme. Så kan hele familien være med!

Vi håber I har fået lidt inspiration herfra, og ønsker held og lykke med det! Hvis I har fundet på et fedt spil, og har lyst til at dele det med os, må I meget gerne lægge billeder på instagram og tagge os på @escapecopenhagen. Vi trænger også også til nye idéer en gang imellem, og vi elsker at høre fra jer!

Play on!
Marco
Escape Copenhagen

2014

2014

Grundlagt

4,9

4,9

Gennemsnit i anmeldelser

94

94

Gæster på samme tid

25.000

25.000

Gæster i 2022

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her og modtag alle de seneste nyheder og tilbud...

Kontakt

info@escape-cph.dk
+45 4290 9191
CPH Active Aps
CVR: 36404280


Find vej

Lokalerne ligger 5-7 minutters gang fra Nørreport Station. Parkér bilen i p-kælderen under Israels Plads.


Information

FAQ
Cookie- og privatlivspolitik
Sitemap

Åbningstider

Nørre Farimagsgade 7, Kbh. K.

Åbningstider

Nørre Voldgade 18, Kbh. K.

Åbningstider

Tornebuskegade 1, Kbh. K.

×
Ring op
Book
Menu