Cyber Security Escape Room
I sidste uge introducerede vi den mobile version af vores nyeste Escape Room HACKED! på V2 Security Messe i Øksnehallen. Der blev taget godt imod konceptet og vist stor begejstring blandt deltagere og arrangører. Vi var glade for at tale med en masse interesserede og søde cyber security interesserede mennesker.
HACKED! er skabt for at skabe større awareness omkring cybersikkerhed hos virksomheder og er et legende og underholdende supplement til den klassiske awareness træning. Spillet er skabt med visionen om at gamification og hands-on erfaring skal bidrage til et større engagement og interesse for emnet.
Vidste du at vi lærer 10% af det vi læser, men 90% af det vi lærer gennem interaktive spil? ? Det fortæller Lars Tvede i podcasten “Supertrends” for Radio24syv.
Det er derfor en super god idé at inddrage spil når vi skal lære noget – heraf hvorfor begrebet “gamification” er blevet så populært…
Gamification er udnyttelsen af spilelementer i læring. Når vi spiller og leger, udløses der dopamin, som fungerer som en belønning i hjernen. Derfor øges motivationen og engagementet for læring når vi spiller i højere grad end når vi eksempelvis læser.
I HACKED! arbejder deltagerne sig gennem en række sjove og udfordrende opgaver og gåder, og lærer om forskellige cybertrusler og -angreb, samt hvordan man kan beskytte virksomhedens data og følsomme oplysninger. Spillet skaber forudsætningerne for en god dialog omkring cybersikkerhed og er bygget på baggrund af anbefalinger fra Center for Cybersikkerhed.
HACKED! tilbydes som et mobilt Escape Room i form af en 40 fod lang container, der kan stilles ved arbejdspladser og HACKED! vil også kunne spilles på vores nye lokation i Tornebuskegade på den anden side af sommerferien.
Du kan læse mere på www.cyberescaperoom.dk
Play on!
Melissa
Escape Copenhagen