Hvad er et Escape Room?

Verdens første Escape Room åbnede i Japan i 2007, kort efter bredte fænomenet sig fra Asien og videre til Europa, hvor det hurtigt blev populært. Genren er inspireret af adventure computerspil, hvor spilleren løser masser af udfordrende gåder undervejs i spillet. I 2014 byggede Escape Copenhagen et af de første escape rooms i København. Vores første spil Operatøren i Tårnet blev bygget i en gammel B&W hal på Refshaleøen. I dag hitter fænomenet i alle storbyer. Budapest er pt. europæiske hovedstad for escape rooms og folkene bag Escape Copenhagen har prøvet over 10 escape rooms dernede og har hentet inspiration hjem. Men hvad er et Escape Room?

Forestil dig at døren smækker bag dig og du befinder dig i et mystisk rum med gåder og låse skabe. Hvordan reagerer du og dine venner når nedtællingen begynder? I har blot en time til opgaven! Er du typen der bevarer det kølige overblik eller begynder pulsen og dit stress niveau at stige? For spørgsmålet er, hvordan I slipper ud igen. Når I løser en gåde, giver det adgang til nye objekter og viden eller måske ligefrem nye rum? Intet er som det ser ud og I vil blive overrasket undervejs. Efterhånden som I løser gåderne, kommer I tættere på den løsning, som kan få jer videre.

Alle deltagere bliver udfordret på kommunikationsevner, kreativitet, evne til logisk tænkning, nysgerrighed, samarbejdsevner samt kompetencer inden for opgaveløsning. Og alt imens gruppen prøver at undslippe rummet, overvåges den af en Gamemaster, som sørger for gruppen er på nogenlunde rette spor. Kun hvis gruppen går helt i stå, vil Gamemasteren give et hint, så gruppen kan komme videre gennem spillet.

Escape Rooms kan typisk spilles i grupper fra 3-8 personer og er ekstremt populære til en sjov teambuilding oplevelse blandt kollegaer på kontoret. Mange kommer til vores 16.30 spil og går videre ud og spiser i København ved en 18.30 tiden. Men Escape Copenhagen har også rigtigt mange familier og vennegrupper, som skal lidt ud, eksempelvis på Polterabend. Men husk at Escape Games er ikke lette, så det er vigtigt at være ædru.

Escape Copenhagens seks Escape Rooms stiller alle store krav til kreativitet og samarbejde. Hvert escape room er bygget op omkring et unikt tema. Foretrækker man udfordringer, hvor ens evne som detektiver kommer på spil, er The Solitary Monk og Enter The Mind de mest oplagte. Her skal teamet samarbejde om at løse mysterier om henholdsvis en forsvunden munk og en forsvunden formue fra IT Factory skandalen, inden der er gået en time. Ønsker man en oplevelse hvor pulsen stiger og man får svedige håndflader, så er Dr. Evil’s Plan, Vikings, The Terrorist Cell eller The Psycotic Janitor de rette rum.

I Vikings og The Terrorist Cell skal man henholdsvis undslippe en vikingesal inden vikingerne kommer tilbage fra togt eller desarmere en bombe, som er skjult i det centrale København af nådesløse terrorister. I The Psycotic Janitor bliver det mere nervepirrende og adrenalinen pumper, for her opholder man sig i en skummel kælder fyldt med lumske fælder, som den psykotiske varmemester i sin tid har sat op.

Escape Rooms kan også spilles i virtual reality (VR). Hos Escape Copenhagen har vi en aftale med UBISOFT som pt. har to VR Escape Room spil på markedet og de har snart et tredje på vej. Escape Copenhagen har investeret i det vildeste VR grej fra Oculus (Rift S) og har nu 6 headsets, hvor deltagere kan spille mellem 2-4 personer i samme spil. Spillet forgår stående og med UBISOFTS gameplay og Oculus Rift S teknologi forsvinder man ind i en anden verden med fantastisk grafik og vilde oplevelser. Alle Escape Games Escape Copenhagen tilbyder er, designet til samarbejde og kan kun gennemføres som hold.

Håber vi snart ses til endnu en teamoplevelse tæt på Nørreport station.

2014

2014

Grundlagt

4,9

4,9

Gennemsnit i anmeldelser

94

94

Gæster på samme tid

25.000

25.000

Gæster i 2022

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her og modtag alle de seneste nyheder og tilbud...

Kontakt

info@escape-cph.dk
+45 4290 9191
CPH Active Aps
CVR: 36404280


Find vej

Lokalerne ligger 5-7 minutters gang fra Nørreport Station. Parkér bilen i p-kælderen under Israels Plads.


Information

FAQ
Cookie- og privatlivspolitik
Sitemap

Åbningstider

Nørre Farimagsgade 7, Kbh. K.

Åbningstider

Nørre Voldgade 18, Kbh. K.

Åbningstider

Tornebuskegade 1, Kbh. K.

×
Ring op
Book
Menu